Gdansk historie

Tidlig historie

Gdansk blev første gang nævnt som by i 980. I det 13 århundrede var Gdansk en meget vigtig by og blev en fremstående by iblandt Hansestæderne. I 1308 blev Gdansk erobret af den tyske orden, som havde sin hovedborg i Malbork syd for Gdansk. Fra det 14. århundrede til 1945 omtaltes Gdansk under byens tyske navn, Danzig. Polen generobrede byen i 1466 og herefter voksede Gdansk hurtigt og blev med tiden den mest velstående havneby i Østersøområdet. Værd at bemærke er at ved en opgørelser fra 1754 havde Gdansk 77.000 indbyggere og var da den største by i det østlige Europa.

I 1793 blev Danzig en del af Preussen. Efter afslutningen af 1 verdenskrig og med Versailles traktaten blev Danzig en “fri by” underlagt nationalforbundet og i toldunion med Polen fra 1919 til 1939. Langt hovedparten, 96% var tysksindede, og i 1938 krævede Adolf Hitler, at byen blev en del af Tyskland.

Anden Verdenskrig begyndte den 1. september 1939 med et tysk angreb på den polske garnison på Westerplatte halvøen hvor det tyske krigsskib Schleswig-Holstein åbnede ild. Under 2. verdenskrig blev der anlagt en koncentrationslejr, Stutthof, cirka 30 kilometer øst for Gdansk. I dag er der museum og mindelund hvor lejren lå. I slutningen af ​​marts 1945 blev Gdansk omdannet til slagmark, efter hårde kampe der lagde store dele af byen i ruiner, erobredes byen af Den Røde Hær.

Efter 1945

Efter 1945 blev byen en del af Polen og størstedelen af ​​den resterende tyske befolkning blev fordrevet. Efterkrigstiden i Gdansk var en tid med politisk og social uro, specielt i 1956 og 1970. I december 1970 blev mindst 42 mennesker dræbt og mere end tusinde blev såret i forbindelse med store demonstrationer i protest mod stigende fødevarepriser. I 1980 blev der rejst et 42 meter højt monument til ære for de dræbte værftsarbejdere, monumentet forestiller tre kors med et anker. Det store Lenin skibsværft var også stedet hvor Solidaritets bevægelsen opstod under ledelse af Lech Wałesa.

Byens kendte søn

Lech Walesa fødtes den 29 september 1943 i Popowo i Polen. Efter endt skoleuddannelse arbejdede Lech Walesa som mekaniker i et maskincenter fra 1961 til 1965. I 1967 blev han ansat på skibsværftet i Gdansk som elektriker. I december 1970 var Lech Walesa en af de ledende skikkelser i konflikten mellem regeringen og værftsarbejderne. I 1978 begyndte han , sammen med andre aktivister at organisere arbejdere i frie , ikke kommunistiske , fagforeninger. I denne periode var han under overvågning af det hemmelige politi og blev jævnligt anholdt.

I august 1980 ledte han strejken blandt værftsarbejdere på værftet i Gdansk , som førte til landsdækkende strejker og protester. Den 31 august 1980 overgav regeringen sig og tillod arbejderne at strejke og danne frie fagforeninger. I december 1981 indførtes militær undtagelsestilstand og Lech Walesa blev sat under arrest og først løsladt i november 1982. I oktober 1983 blev han modtager af Nobel prisen. I april 1990 blev han valgt til formand for Solidaritet og i december 1990 blev han valgt til Polens præsident , et embede han bestred til november 1995.

Læs med på vores sociale medier

Find populære hashtags

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here